Valencia
:
Info
Description
Valencia blev indviet i 1861 og har gennem tiden rummet både dansehal og privat natklub. Efter renoveringen fungerer bygningen som kursuscenter for Danske Advokater, og gårdrummet mellem for- og baghus har fået en ny, samlende rolle.
Gårdhaven er belagt med store betonfliser med brede fuger. Fladen skaber ro mellem gårdens forskellige facader: baghusets store glaspartier, beboelsesejendommen og den lukkede endegavl.
Fugerne er beplantet med trædebregner, digitalis og meconopsis, der tegner et grønt, bølgende mønster gennem gården. I ganglinjen mellem for- og baghus er fugerne udfyldt med stenmel, så bevægelsen gennem rummet står tydeligt.
Slanke, højstammede ginkgotræer er plantet i rektangulære træhulsriste af cortenstål. Træernes lette kroner og skiftende løv bringer årstidernes forandring ind i det urbane gårdmiljø.
Mellem stammerne ligger tre svævende træplinte som enkle opholdssteder for kursusdeltagere og besøgende.