1:1 Landskab tegner gode og smukke landskaber til mennesker. Vi er åbne, ambitiøse og ærlige i vores samarbejder og søger altid efter det særlige og bæredygtige i vores projekter.

Profil

Vi er overbeviste om, at det kan lade sig gøre at forene det pragmatiske med det poetiske, det klassiske med det innovative og det langtidsholdbare med det iøjnefaldende.

Vi har erfaring indenfor byrum, skoler, boliger og erhverv. Vi er eksperter i gode borger- og brugerinddragelsesforløb, der sikrer lokal forankring. Vi søger at integrere LAR, klimatilpasning og biodiversitet i vores projekter.

Vi er en ren landskabstegnestue med 14 ansatte og en flad struktur. Vores størrelse sikrer fleksibilitet og beslutningskraft i opgaveløsningen, der bærer projekterne fremad til tiden og den aftalte pris.

1:1 Landskab er ejet af Jacob Kamp og Trine Trydeman, som gør en dyd ud af at involvere sig i alle projekter.