1:1 Landskab har tegnet en plads til Nordvest, der emmer af urban atmosfære.

Smedetoften

18-014

Info

Description

Beboere med på råd

Beboerne i Nordvest har været med til at udvikle konceptet for den nye plads på Smedetoften. Det har været en frugtbar dialog- og inddragelsesproces, som har skabt fundamentet for et mangfoldigt byrum i Nordvest.

Glorie lyser op

En smuk urban flade i tegl danner en ny plads fra Smedetoften og ind i gårdrummet, hvor den fletter sammen med havens organiske former, der er frodigt beplantet med blomster og mindre træer omkring den nye pavillon. Centralt i gårdrummet mødes haven og pladsen. Her ligger plænen, som i virkeligheden er en grøn gummiflade til sport og aktivitet. Plænen bliver lyst op af en glorie om aftenen – en installation af lyskunst, der bliver det nye vartegn for pladsen.

Private zoner ved bygningerne

Pladsen er designet med gedigne materialer og indrettet, så mange forskellige borgere kan bruge rummet til netop deres behov. I forbindelse med bygningerne til de unge bliver der skabt mere private zoner, herunder udendørs faciliteter i forbindelse med det nye makerspace i værkstedsbygningen.

Det har været en virkelig fin proces med et stort engagement, respekt og omsorg for kvarteret. Vi har haft unge og ældre involveret i hele processen fra start til slut, og der har været en rigtig fin gensidig forståelse. Alle har arbejdet for at skabe et demokratisk byrum, der giver oplevelser til mange forskellige mennesker

Jacob Kamp, Director of design

Ved at placere boldbanen under glorien udvides brugsperioden ind i aftentimerne og vinterhalvåret.
Disponeringen af pladsen er i et flot og enkelt greb med en grøn del, en urban flade ved bygningerne og boldbanen i midten, understøtter de forskellige typer af aktiviteter på forholdsvist lidt plads

rumsans.dk 10.08.2022