I udkanten af Haslev slynger Troelstrup Bæk sig gennem det nye boligkvarter Skovholmslund. Som en grønblå bugtende og klukkende åre, understreger bækken at her ligger en bydel tæt forbundet med naturen.

Skovholmslund - bækforløb

21-019

Description

Placeret midt i Skovholmslund får Troelstrup bæk en central rolle. Langs den bugtende bæk kan beboerne tag på gå- eller løbe tur, på begge brædder kommer lege- og motionsaktiviteter, bænke til at nyde naturen i ro og mag og områder til lokale fællesskaber.

Bækken vil fremover slynge sig og brinkerne vil på udvalgte steder blive udvidet for give flora og fauna de bedst mulige forhold. På de brede steder får bækken maksimal plads til de store krumspring og her mærkes f.eks. urskovens tæthed og hemmeligheder. Andre steder åbner bækken sig op i lysninger, hvor solen spejler sig i vandet.

Langs bækken løber stier med forbindelse til hovedstierne, mens det også er muligt at gå på opdagelse via små slåede stier i det høje græs. Flere steder vil bækken have områder uden sti som kan give flora og fauna mulighed for at udvikle sig uden de store forstyrrelser.

Trædesten, små balance-udfordrende ’broer’ og vadesteder er med til at gøre vandløbet tilgængeligt og nærværende.

 

BÆKKEN OG BRINKERNE
Beplantningen skal afspejle områdets fysiske forhold, som jordtype, nedbør og sol. Det giver en robust beplantning som vil skabe grobund for fauna i vandløbet og på brinkerne som naturligt vil forekomme i lignende habitater. Med pleje der fokuserer på de gode indikator-arter de første år vil man kunne hjælpe udviklingen på vej.

HØST OG STEMNINGSGIVENDE
Området skal føles som en ekstra have – en landbohaves mindre plejede del med frugttræer, bærbuske, nøddehegn og alskens vilde urter, alt sammen sat ind i en smuk kontekst af bækkens forløb. Under blomstrende frugttræer kan man sidde på bænke og nyde vandets sagte rislen.

DUFTFORLØB
I den nordvestlige del af området ligger et duftforløb som på forskellige årstider giver et væld af dufte. Fra de åbenlyse dufte fra blomster på træer, buske og blomster til de mere overraskende fra træernes blade og bark eller undseelige blomster der gemmer sig under blade.