GenMab Domicil Gl. Køge Landevej 59
:Info
Description
Grunden falder næsten to meter fra hjørnet af Carl Jacobsens Vej til den nordlige indkørsel. Faldet er brugt til at forme et terrasseret landskab, hvor pladser, adgang og ophold får tydelige niveauer og retning.
Langs Gl. Køge Landevej markerer en trærække overgangen mellem offentlig og privat zone. Samtidig skaber den sammenhæng med trærækken på den modsatte side af vejen og forankrer bygningerne i gaderummet.
Materialerne er valgt med afsæt i områdets industrielle karakter. Beton, cortenstål og store træsiddeflader danner robuste pladser, mens cykel- og indgangsarealer udføres i grus og brosten.
I den indre gård og på forpladsen skaber grupper af træer læ, skygge og opholdskvalitet. Landskabet giver kontorbygningerne en klar base og gør de tekniske niveauspring til en del af stedets karakter.