Tscherningshuset

:
23-049
Fra nedrevne minkfarme til ny ankomst.
Hos Tscherning er ankomstområdet formet af det, der allerede fandtes, og det, der kunne bruges igen.

Info

Description

Belægningen samler forskellige granitfliser, genbrugstegl og et eksisterende dæksel fra pladsen. Granitfliserne markerer indgangen i en mosaik af skiftende formater og nuancer. Gæsteparkeringens græsarmering holder overgangen grøn og åben.

De tidligere græsarealer er omlagt til blomstereng. Regnvand fra tag og befæstede flader ledes til en ny grøft, hvor det forsinkes og siver ned. I tørre perioder står grøften som en del af engen.

Gamle minkbure har fået en ny funktion som insekthoteller. De er fyldt med restmaterialer, der giver ly til insekter, og placeret tæt på æbletræer, brombærbuske og engblomster, hvor både fugle og insekter finder føde.

Projektet viser, at genbrug ikke behøver være et lag ovenpå. Det kan være det, der former stedet. Her er fravalget af nyt materiale ikke en begrænsning, men en kvalitet, der giver ankomsten karakter og forankring.

Vinder af Renoverprisen 2024