Smedetoften

Pladsens greb er udviklet i dialog med beboerne. Inddragelsen har ikke været et lag ovenpå projektet, men en del af fundamentet. Det har skærpet prioriteringerne og givet rummet en lokal forankring. Mangfoldighed er ikke et mål i sig selv. Det er et resultat af tydelige valg.

En urban flade i tegl trækker pladsen fra Smedetoften og ind i gårdrummet. Her møder den havens mere organiske former og en frodig beplantning af blomster og mindre træer omkring den nye pavillon. Midt i rummet samles de to strukturer. Her ligger plænen – udført som en grøn gummiflade til leg og sport. Robust i brug. Klar i sit udtryk. Over fladen svæver en lysende glorie. En cirkulær installation, der markerer stedet efter mørkets frembrud og giver pladsen en præcis identitet.

Langs bebyggelsen er der etableret mere tilbagetrukne zoner. Her kan de unge opholde sig tæt på deres egne indgange og faciliteter, blandt andet i forbindelse med makerspace i værkstedsbygningen.

Materialerne er gedigne. Rummet er disponeret med vilje. Pladsen er åben.