Dan Turèlls Plads
:
Info
Description
Pladsen markerer begyndelsen og afslutningen på Vangede Bygade og trækker en tydelig grænse mod nord i Turèlls barndomsby. Renoveringen er tænkt sammen med hele bygaden. Ét greb. Én sammenhæng.
Pladsens omdrejningspunkt er en alfabet-skulptur. Et præcist motiv, der forankrer stedet i forfatterskabet og giver pladsen identitet. Belægningen er holdt tilbage. Specialfremstillede betonfliser ligger som et samlet tæppe, skåret af stålstriber. Et roligt felt, der lader skulpturen stå klart.
To rækker træer indrammer pladsen og skaber læ. Under kronerne ligger en buet bænk i ét stræk. 47 meter. Et mål, der fastholder forbindelsen til Turèlls 47-årige liv og hans tid i Paris. Et sted at opholde sig. Ikke mere. Ikke mindre.
Jacob Kamp, partner, 1:1 Landskab