Gl. Holtegaard
Info
Description
Ankomsten
Med dette projekt har 1:1 Landskab gentænkt ankomstpladsen, så der bliver plads til mere parkering. Adgangen til og fra Barokhaven simplificeres og effektiviseres ved at de tre eksisterende adgange bliver til én.
Barokhaven
Haveanlægget kan fremover bedre rumme skiftende såvel som faste værker. Samtidig vil der være plads til de events og performances, som fortsat vil være en stor del af kunsthallens program.
Barokhaven består i dag af hækrum, som med en højde på cirka 1 meter giver haven en gennemsigtighed, der efterlader lidt til fantasien. Man kigger henover hækkene og får hurtigt overblik over størrelse og indramning.
Projektet foreslår at varierer hækkenes højde. Ved at hæve hækkenes højde i dele af haven vil de besøgende, via åbningerne, blive draget ind og ud af rummene for at gå på eventyr. Rummenes størrelser og sammenhæng fremhæves og hermed opstår den legende op opdagende tilgang. De åbne og lukkede rum, det høje og det laver leger med det forudsigelige og uforudsigelige. Hvad mon der findes om det næste hjørne, gennem den næste portal.
Helt centralt for haven og hovedhuset ligger det åbne grus felt med de sirligt klippede buksbom mønstre. Denne plads strammes op ved at have færre åbninger og sammen med de højere hække gives en markant iscenesættelse, hvor mønsteret fremhæves og vuet ned gennem havens centrale akse indrammes.
Det er en enkel måde at forny haven på - ved at skabe variation.