I Fælledby lever du ikke i naturen. Du lever med naturen.

Fælledby

20-017

Info

Description

Masser af hjemmehørende arter

Gårdrummene i bydelens tre kvarterer handler om tre ting: natur, natur, natur. De er atypiske gårdrum, da beplantningen af hjemmehørende planter skal understøtte dyreliv, fremfor traditionelle gårdrums-funktioner. Gårdrummene åbner ud mod landskabet og inviterer naturen helt ind i bebyggelsen. Lokale fugle, flagermus og insekter skulle gerne føle sig hjemme i gårdrummene, fordi hvert gårdrum beplantes med planter hjemmehørende på Amager Fælled. Ét gårdrum får en lille lund, et andet får et hvidblomstrende krat med bær til fuglene, mens et tredje bliver et overdrev. På den måde arbejder vi for at øge biodiversiteten.

Fokus på fællesskabet

Da gårdrummene er forbeholdt planter og dyr, rykker en række af gårdrummets funktioner ud i bydelens fælles pladsrum. Her møder gårdrum og byrum hinanden og samler kvarterets beboere og fremmer fællesskab. Her finder man det liv, man ellers typisk finder i karrébyens gårdmiljøer – fra den lokale fastelavnsfest over solbadning til leg og løbehjul. Det er en helt ny type byrum i København, som er inspireret af Kartoffelrækkerne, hvor beboerne sidder med naboerne og spiser fælles aftensmad i gaden.  

På Vandpladsen, en af disse fælles pladser, danner en bred belagt promenade langs vandbassinet rammen for lokale møder og byliv. Træer og regnbrede giver karakter, sikrer nedsivning af regn og bryder pladsen op med skyggefulde områder. Regnvand bliver håndteret på overfladen og skaber midlertidige nye blå æstetikker til glæde for beboere.

Træbyggeri og genanvendelse

Fælledby bliver bygget med træ som det gennemgående materiale i de bærende konstruktioner og med varierede facader i bl.a. træ, tegl, stål og genbrugsmaterialer. Alle cykelskure bliver bygget med genbrugsmaterialer fra det gamle vandrehjem, der tidligere lå på grunden. I gårdrum og på pladserne genbruges granitplinte og granitblokke fra København, mens genbrugte brosten og gentrugstegl udgør en stor del af belægningerne i bydelen.

Der har været mange protester mod Fælledby. Protesterne har skærpet den bæredygtige profil, så vi føler os sikre på, at projektet kommer til at bidrage positivt til grunden. Vi har blandt andet haft et langt forløb med et natur-advisory board af biologer, hvor vi har diskuteret, hvordan vi højner biodiversiteten og får den ind i gårdrummene, helt ind til husene.
1:1 Landskab har sagt ja til opgaven, fordi bygherren har et meget højt ambitionsniveau på bæredygtighed og biodiversitet.
- Jacob Kamp.
Byrummene bliver både praktiske rum og rum til fest. Det er her, beboerne kommer hjem, stiller cyklen og kommer af med deres affald. Det er også her, de kan nyde en stille kop kaffe, mens ungerne spiller bold. I weekenden kan pladsen spærres af og bruges til gadefest. Det er en helt ny type byrum i København, som er inspireret af Kartoffelrækkerne, hvor beboerne sidder med naboerne og spiser fælles aftensmad i gaden.
- Jacob Kamp