Oberbillwerder - central akse og Kanalplads

Info
Description
Den kilometerlange akse kombinerer grønne opholdszoner, caféer, legepladser og sportsområder med regnvandshåndtering og artsrig beplantning.
Aksens østside er den urbane side, hvor eftermiddags- og aftensolen gør udeservering til en selvfølge.
Vesttsiden er grøn og frodig og tilbyder ligeledes byliv, men ukommercielle opholds- og aktivitetsområder i det grønne. Her plantes fritstående fritstående træer.
Gaderummet defineres af en gennemgående belægning af små granitsten, som afbrydes af tværgående fortove i varme klinkebelægninger og smalle bånd af genanvendt granit- eller betonsten. De tværgående striber forbinder aksen med de omkringliggende gader.
Den centrale akse i Oberbillwerder er opdelt i tre unikke segmenter: lysningerne, den grønne åre og parkbåndet. Hvert segment har sin egen karakter og funktion. Sammen vil de udgøre rygraden i kvarterets byliv.
Lysningerne
Her brydes den klassiske gade op af grønne lommer med træer, leg og aktiviteter. Store opsamlingsområder håndterer regnvand og skaber plads til biodiversitet, mens fleksible belægninger gør det nemt at færdes – uanset om du går, cykler eller leverer varer.
Den Grønne Åre
Midt i bydelen løber en grøn livsstrøm: Tre parallelle zoner med beplantning, stier og opholdsområder. Her finder man ro, lege, eller mødes under trækronernes skygge.
Parkbåndet
I byens grønne udkant møder aksen naturen. Parkbåndet forbinder by og park: det er et frodigt bælte med stier, broer og opholdssteder – formet til at lede regnvand væk og invitere til bevægelse og afslapning.
Uddrag fra dommerbetænkning



Uddrag fra dommerbetænkning





