Mo i Rana byudvikling

Moderne industriby i en lille bys skala

Vi foreslår en udvikling, der styrker Mo i Ranas eksisterende kvaliteter: kultur, lokalhistorie, en lille bys skala og samtidig udnytter det potentiale, der ligger i byens unikke beliggenhed ned til Ranafjorden.   

Mellem det styrede og det ustyrlige

Projektet finder inspiration i Mo i Ranas historie og tidligere byplanlægning. I 1920erne tegnede Sverre Pedersen en futuristisk byplan med gridstruktur og akser. Disse akser fastholdes og byrummene, der ligger i forlængelse af byens akser er præget af lineært – og styret - formsprog og rækker af allétræer. Nutidens Mo udspringer også af en selvgroet fiskerlandsby. Denne organiske landsbyoplevelse videreføres i byrum og et grønt strøg overøst af varrierende beplantning. Plantebede og træer med forskellig karakter og størrelse, er spredt ud uden fast rækkefølge og bidrager til en konstant foranderlig – og ustyrlig -  sanseoplevelse. 

Bil ikke nødvendig i hverdagen

Stationsområdet og bymidten udvikles delvist bilfrit. Parkering samles i et mobilitetshus, tæt på offentlig transport, så der bliver plads til byliv og bynatur fremfor parkerede biler. Behovet for en bil i hverdagen mindskes, da hverdagens gøremål – indkøb, skole, kultur, mv – er inden for cykel- og gåafstand. Samtidig opprioriteres cykel- og gangforbindelser til stationer og stoppesteder. Stiforbindelserne designes, så de er intuitive for bløde trafikanter og foregår på deres præmisser.

Verdens grønneste industrisamfund

Mo videreudvikles som en moderne industriby med den teknologiske udvikling, cirkulær økonomi og grøn omstilling som drivkraft. Disse tendenser har ikke kun indflydelse på selve industrien, hvilke brancher byen tiltrækker og hvad man skal leve af i Mo i Fremtiden. De påvirker også byens anlæg, måske især inden for mobilitet, hvor den teknologiske udvikling er med til at sikre bedre udnyttelse af infrastrukturen og påvirke rejsevaner og adfærd.