Boligbebyggelsen Fortunen i Lyngby består af 94 rækkehuse opført i efterkrigstiden. 1:1 Landskab har designet et landskabsprojekt, der afleder regnvandet lokalt, så tag- og vandvej kobles fra fælleskloakken i området.

LAR-projekt, Fortunen, Lyngby Boligselskab

14-023

Info

Description

Samtidig har landskabet fået et væsentlig løft, så beboerne har fået små og større mødesteder, der giver grobund for sociale fællesskaber.

Lokal afledning af regnvand LAR

Den nye LAR løsning afkobler regnvandet 100% og reducerer belastningen af kloakken væsentligt, så voldsomme regnskyl og skybrud ikke resulterer i oversvømmelser. Regnvandet afledes i vandrender langs vejene, mens små teglbelagte pladser med regnbede ved stikvejene giver plads til ophold og forsinker vandet. Regnbedene er dimensioneret til at håndtere 20 års regn. I tilfælde af skybrud vil overskydende regnvand fra regnbedene blive afledt til en større wadi syd for bebyggelsen.

Bedre boligområde

Den tekniske regnvandsløsning har banet vejen for væsentlige forbedringer af uderummene i bebyggelsen. Gaderummene er blevet forbedret og belægninger på veje, stier og parkeringspladser er blevet fornyet. Vejene har fået bump, opstribning og bemaling, der gør dem sikrere. Samtidig er områdets fælles legeplads blevet renoveret med større klatre-og opholdsdæk, gynger og pilehytter. Derudover er vandet inddraget som et lege- og læringselement i designet af legepladsen.

Vi stod i en situation, hvor vi havde slidt asfalt og dårlige kloakker, så vi besluttede os for at få noget pænt ud det. Vi havde en god proces, hvor vi havde beboernes ønsker med. Det gav en løsning med respekt for området, der udnyttede vandets naturlige vej.

Meta Dam, beboer i Fortunen