Højt til hest
Info
Description
Midlertidigt byrum på Kongens Nytorv
I 1670 anlagde Kong Christian V Kongens Nytorv, og definerede med pladsen Københavns nye centrum. Lige siden har han siddet dér, lige i midten af det hele. Kong Christian højt til hest! og skuet over byen, dens borgeres, dens besøgende og det liv der har udspillet sig for fødderne af ham. Men på grund af det daværende metrobyggeri var rytterstatuen af Kong Christian i år frem skjult for besøgende på Kongens Nytorv.
Inspireret af rytterstatuen
Da Metroselskabet og Indre By Lokaludvalg i 2014 udskrev en konkurrence om et midlertidigt byrum på den lille plads på Kongens Nytorv for enden af Strøget tog 1:1 Landskab inspiration fra den skjulte rytterstatue. Ideen var at opstille 12 heste i fuld størrelse i glasfiber.
12 røde heste sætter gang i tankerne
Hestene står med retning mod Strøget. En kommer ud af byggeplads hegnet, en enkelt står ved Strøgets begyndelse – og skaber en tankevækkende scene som forbipasserende får lyst til at interagere med. Hestene er i forskellige racer og størrelser, ponyer og fuldvoksne hingste. De har forskellige rødlige farver, og komplimenterer dermed metrohegnets karakteristiske dybe flaskegrønne farve. Hestenes placering på pladsen skaber et ’labyrintisk’ landskab af farver og volumener, og vækker de forbipasserendes nysgerrighed.