10 græsbakker, 75 lærketræer og 200 blå pæle tegner Guldbergs Plads som et sted, hvor folk i alle aldre kan være aktive, bevæge sig og slappe af.

Guldbergs Plads

13-008

Info

Description

Legende landskab

Græsbakker i forskellige størrelser danner et legende landskab; løb viltert hen over bakkerne med nogen i hælene, tuml, kælk, gå på opdagelse eller læs en bog liggende i solen. Større områder med højt enggræs bølger sig over de klippede græsbakker og skaber et visuelt æstetisk lag af bynatur på stedet.

Urbanskov midt på Nørrebro

Spredt på bakkerne står lærke- og kastanietræer og metalpæle i blå nuancer, træstammerne og pælenes indbyrdes spil danner en ny urban skov. Træernes karakter betoner pladsens foranderlige udtryk hen over året; kronernes farveskift fra klar lysegrøn om foråret, til gul i efteråret, til de flakkende silhuetter i vintermånederne giver alle en naturoplevelse midt på Nørrebro.

Aktiviteter for motionsuvante

De 200 blå pæle danner rammen for parkens nye aktiviteter, der er udformet i samarbejde med beboerne. Alle aktivitets spots og redskaber er udviklet med fokus på at tiltrække ’motionsuvante’ voksne. En gyngedal, en 3d klatrelabyrint på en høj gummibakke, en samling af bomme i forskellige højder, en lund med romerringe og en markering af forskellige ruter rundt i parken. De mange ekstra pæle i parken kan også indtages af brugerne, der kan tage deres egen hængekøje med, sætte kulørte lamper op til gadefesten eller en tøjsnor til loppemarkedet.

Brugen af byrummet er steget med 400%

Københavns Kommunes byrumsmåling

Væk er den tomme tilgroede græsplæne, der tidligere prægede området for enden af Guldbergsgade, og ind er flyttet en farverig og inspirerende aktivitetsplads, hvor lokale i alle aldre kan lege sig til mere motion i hverdagen

Magasinet KBH, 24. september 2015

Vi inddrog beboerne i området, fordi det var vigtigt for os, at vi lavede noget, der rent faktisk kunne inspirere de lokale til at komme hen til pladsen, og mange af de tilbagemeldinger vi fik, gik på, at beboerne godt kunne tænke sig, at der kom en legeplads for voksne

Jacob Kamp, Director of Design

Hver time i løbet af en sommerhverdag besøger i gennemsnit 20 mennesker pladsen!

Københavns Kommunes byrumsmåling