1:1 Landskab har tegnet Nordhavns kommende p-hus. Mens p-huset står færdig i foråret 2024, tager det lidt længere tid, for planterne at gro til. Over de næste seks-otte år kan beboerne følge planternes langsomme vej op ad facaden. Dag for dag forvandler p-huset sig indtil hele facaden er dækket. Slugt af naturen

Grønt P-hus i Nordhavn

18-039

Info

Description

1:1 landskab har tegnet Nordhavns kommende P-hus lige ved indgangen til Århusgadekvarteret. Bygningens facade bliver dækket af vildtvoksende beplantning. Slyngplanter, buske, træer og høje græsser – naturen overtager med tiden p-huset. Over de næste seks-otte år kan beboere og besøgende følge planternes langsomme vej op ad facaden. Dag for dag forvandler bygningen sig indtil hele facaden er dækket. Mod nord og mod vest etableres der udsigtsplateauer, hvor man kan opleve bydelen fra oven.

Speciel designet facadekonstruktion

De grønne facader er udviklet af 1:1 landskab, og tegnet som et ”stativ” med plantekasser til bevoksning på facaden. Facadekonstruktionens mønsterdannelse er et system bestående af H-profiler dimension 140x140mm. som lodrette stålsøjler med afstivende tvær- og langsgående dragere, hvorpå der fastgøres wires og espalier af rionet med varierede maskestørrelser. For at give de bedste vækstbetingelser er plantekasser, net og wire i forskellige størrelser og mønstrer nøje afstemt med de planter og træer, som skal gro der. Plantekummer serviceres af selvstændigt lukket vandings- og gødningssystem.

Beplantningskoncept

Beplantningen sammensættes af træer, buske, klatreplanter, slyngplanter og høje græsser isået urter og blomster, så det kommer til at ligne, at huset nærmest gro op af jorden. Der er valgt planter og buske, som erfaringsmæssigt opnår en god dækkende fylde og forventes at gro godt under de forskellige lysforhold: de mest skyggetålende planter gror på det inderste espalier og jo mere lyskrævende beplantningen bliver, jo længere ud i facadekonstruktionens mere åbne espalier og wireophængning vokser de. Beplantningen bliver en kombination af løvfældende og stedsegrønne planter med varieret blomstringsperiode, så p-huset i årets 4 sæsoner byder på forskelligt udtryk og fremtoning.