Solvognens Fundsted

Porten markerer ankomsten. Den åbner stedet og gør det tilgængeligt. Som formidlingsvæg, pejlemærke og kunstinstallation samler den ankomsten i én præcis figur. Den leder de besøgende ind på stien. Og ind i Solvognens kosmologi.

Gennem porten bevæger man sig ind i et cirkelslag, tilpasset landskabet. Det snoede stiforløb fører gennem rum, der trækker spor af bronzealderens landskab frem. På tilbagevejen ændrer landskabet karakter. Her spejler det et landbrugslandskab, som det kunne have set ud for 100 år siden. Kontrasten skærper fortællingen og gør tiden læsbar i landskabet.

Oplevelsen samler sig ved selve fundstedet. Her lod bronzealderfolket Solvognen rejse ned gennem Trundholm Mose for at sikre solens sejlads gennem underverdenen. Og her blev den fundet igen, 3000 år senere. På dette punkt omsluttes de besøgende af fortællingen i en landskabelig installation, hvor sted, historie og form står tæt.