Cabinn Copenhagen

:
20-006
Højt over Kalvebod Brygge snor Det Grønne Strøg sig som et offentligt landskab mellem by og havn. På Cabinn Copenhagens tag bløder overdrevets beplantning den rå beton op og bringer vild natur tættere på byen.

Info

Description

Cabinn Copenhagens taghave er en del af Det Grønne Strøg, der skal forbinde SEB Bank ved Bernstorffsgade med de fire styrelser ved Jernbanebyen. Et offentligt tilgængeligt landskab hævet over byens trafik.

Beplantningen tager afsæt i overdrevets og læhegnets typologier. Græsser, urter og robuste plantefællesskaber skaber et frodigt og varieret udtryk, der kan tåle tagets udsatte forhold.

Det vilde landskab står i kontrast til den rå beton og den tætte by omkring Kalvebod Brygge. Her skabes et sted, hvor besøgende kan bevæge sig tæt på beplantningen og opleve udsigten over havn og by.