I dag indvier vi fremtidens skole
Læringshuset i Nærheden er en skole, der går nye veje for at give børnene faglige færdigheder. De traditionelle klassestrukturer er brudt ned, og børnene arbejder meget mere projektbaseret. Det har resulteret i en utraditionel skole med mange værkstedsarealer, hvor børnene kan trække ud i uderummene. 1:1 Landskab står bag landskabsarkitekturen på den nye skole, der bliver indviet i dag onsdag den 3. november.
- Det har været spændende at være med til at skabe en ny form for skole, hvor ude og inde smelter sammen. Vi glæder os til at se børnene indtage skolen og gøre det til deres sted, siger Trine Trydeman, partner i 1:1 Landskab.
Nærheden er en ny bydel i Hedehusene med store ambitioner. Skolen fletter sig flot ind i masterplanen for området, og udearealerne knytter sig til Skoleparken og det grønne loop som løber gennem hele Nærheden og binder bydelen sammen.
Læs mere om projektet her:
Fotos: Adam Mørk