1:1 Landskab vinder nyt byrumsprojekt i København

Folehavebebyggelsen er et glemt område af København, som mange forbinder med den heftige trafik på Ring 2. Men bag bilerne ligger et levende lokalmiljø med et stærkt foreningsliv, kirke, bibliotek, skole og et kommende plejecenter. Nu får lokalmiljøet et grønt byrum, som skal samle de mange forskellige brugergrupper og skabe et fælles mødested. Byrummet tegnes af 1:1 Landskab, som netop er blevet nomineret til Byens Bedste Byrum for omdannelsen af Smedetoften i Nordvest.

- Vi glæder os til at gå i gang med projektet. Københavns Kommune og Områdefornyelse Folehavekvarteret har afholdt en række brugerprocesser allerede og har formuleret et program med en masse ønsker til byrummet. Nu skal vi i gang med en stor borgerdialog hen over efteråret, hvor vi skal blive klogere på brugernes ønsker. Vi kommer med et åbent sind, men med en klar ambition om at indfri deres drømme og give dem noget ekstra, de ikke vidste, de ville have, siger partner i 1:1 Landskab Jacob Kamp. 

Poetisk og overraskende

Projektet udformes i samarbejde med Via Trafik, da en del af Kirsebærhaven skal trafiksaneres og gøres mere trafiksikker i forbindelse med projektet. Derudover er lysbureauet Fortheloveoflight med på holdet. Lysdesignerne skal hjælpe med at skabe den særlige stemning, som gør pladsen til et lysende og trygt samlingspunkt for hele bydelen.

- Vi vil skabe et byrum, som indeholder en masse funktioner og indfrier brugernes ønsker. Men det skal også være et byrum, som overrasker, gør hverdagen poetisk og skaber en klar identitet, så Folehavekvarteret får sit helt eget pejlemærke, siger Jacob Kamp.

Fra bagside til forside

1:1 Landskab har tidligere omdannet bagsider til forsider og skabt små seværdige lommer i byen på Scandiagade i Sydhavnen og Smedetoften i Nordvest. Det er da også den erfaring, som har fået Københavns Kommune og Områdefornyelse Folehavekvarteret til at vælge tegnestuen. Og selvom Folehavekvarteret, Scandiagade og Smedetoften ligger forskellige steder i byen, så har de alligevel meget tilfælles, mener Jacob Kamp:

- Alle tre steder ligger i et glemt hjørne af byen, der kun er kendt af de lokale. Beboerne er glade for at bo der, men oplever mange fordomme fra folk udefra. Et byrum kan give en ny fortælling, noget at være stolt af og vise frem, siger Jacob Kamp og forsætter: - Forhåbentlig får vi også skabt faciliteter, som får folk til at mødes. Det kan være, at en bænk får den gamle dame fra stueetagen ud i solen, så falder hun i snak med den unge familie fra anden sal, og pludselig føler hun sig ikke så ensom og utryg. Hvis vi får et levende byrum med mange mennesker, så bliver meget mere trygt at gå udenfor døren, siger Jacob Kamp.

Projektet begynder med borgerinddragelse i efteråret, dernæst et dispositionsforslag, som munder ud i et projektforslag til foråret, som skal behandles politisk. Første spadestik tages i foråret 2023.

• Det kan virke som en lang proces, men det er vigtigt, at projektet bliver forankret lokalt, så det bliver brugernes byrum fremfor alt. Det tager tid, men er absolut værd at vente på, slutter Jacob Kamp.

Projektet er finansieret af Københavns Kommune samt Realdania og Lokale og Anlægsfonden under kampagnen Fælles Rum.