Carl-Johan Skibsted Andersen

Landskabsarkitekt MDL

Beskrivelse

Carl-Johan har en master i Strategisk Byplanlægning fra Kunstakademiets Arkitektskole og er uddannet landskabsarkitekt fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Derudover har han læst en postgraduate i Urban Design ved Leeds Metropolitan University England. Inden Carl-Johan kom til 1:1 Landskab for et år siden, har han blandt andet arbejdet for Schønherr og Buro Voor Vrije Ruimte Belgien. Derudover har han også arbejdet med kulturarv og historiske bymiljøer hos Charlotte Skibsted.

Carl-Johan finder stor glæde i at omsætte tanker, idéer og streger til et færdigt projekt, der sætter mennesket i centrum. Han har en særlig interesse i at arbejde med kulturarvsmiljøer, fordi der er så meget på spil. Der skal bygges bro mellem tider og steder uden at sætte autenticiteten på spil.

Carl-Johan har en alsidig rolle på tegnestuen, der omfatter skitsering, projektering, projektgranskning og kvalitetssikring, udbud og fagtilsyn. Han fungerer både som projektleder og projekterende sagsarkitekt afhængig af opgavetype.