Stig Lommers Plads er en moderne banegårdsplads i det nybyggede bolig- og erhvervsområde, Flintholm på Frederiksberg. Pladsen er med sit let overskuelige og enkle greb et fleksibelt ’grundrum’ der kan indtages på mange forskellige måder, både improviseret og planlagt.

Pladsen formes af 3 elementer; den belagte flade, lunden samt regnvands-systemet der er integreret tidligt i designprocessen og dermed bidrager positivt til stedets landskabs-arkitektoniske værdi – dets herlighedsværdi. Lunden af opstammede egetræer vil med tiden danne en lille skov på pladsen, og formidle overgangen fra stationen og erhvervsbyggeriets store skala til en menneskelig hverdagsskala. Pladsens gulv, en enkel flade af chaussésten brudt af et knækket forløb af fortovsfliser i forbandt, accentueres af knækkede vandrender i ubehandlet jern, der løber mellem stammerne mod det 165m2 store regnbed. Regnbedet er plantet med fugtighedstålende arter som pil, el og hyld samt en varieret bund af græsser og urter, en dynamisk beplantning der skaber et levende omskifteligt filter mod S-togs banen.

bygherre | NCC Property Development A/S
hvor | Flintholm Station, Frederiksberg
team | totalrådgiver, arkitekt Vilhelm Lauritzen A/S, totalentreprenør NCC Construction A/S
status | udført, 1. præmie i prækvalificeret konkurrence, 2009-2012
ydelse | underrådgiver – alle faser inkl. fagtilsyn

Stig Lommers Plads 9

Stig Lommers Plads 10

Stig Lommers Plads 8

Stig Lommers Plads 7

Stig-Lommers-Plads-1_556x419

Stig-Lommers-Plads-2_556x199

Stig-Lommers-Plads-4_556x741

Stig-Lommers-Plads-5_556x417